F.A.Q. klima-anlæg


Spørgsmål 1:
Hvordan skal jeg transportere apparatet?

Svar:
En airconditioner skal altid transporteres opret i den originale pakning. Hvis apparaterne transporteres på anden måde, kan de blive beskadiget!




Spørgsmål 2:
Kan jeg sætte apparatet til straks efter købet?

Svar:
Nej, ligesom med et køle- eller fryseskab skal dette efter transport stå oprejst i mindst 2 timer. Det tilrådes at lade apparatet stå opret i 24 timer, før det tages i brug.




Spørgsmål 3:
Hvor ofte kan inderdelen og yderdelen på PX150 kobles til og fra?

Svar:
Det tilrådes at koble disse enheder til og fra så lidt som muligt. Hvis dette alligevel er nødvendigt, så sørg for, at koblingerne bliver skruet løs/fast hurtigt og præcist, så det undgås, at der slipper meget kølemiddel ud. Til- og frakobling af enhederne kan, korrekt udført, ske ca. 5-10 gange, uden at kapaciteten falder mærkbart. Om nødvendigt kan der fyldes kølemiddel på.

Bemærk:
Sørg for, at der under (de)montering af slangerne ikke kommer vand fra vandudledningsslangen ind i koblingerne, da dette kan beskadige apparatet!
Sørg for at koblingerne ikke bliver byttet om under (de)montering, da dette kan påvirke apparatets funktion og/eller beskadige det.




Spørgsmål 4:
Airconditioneren støjer mere, end jeg finder det behageligt. Hvad kommer det af?

Svar:
Står apparatet på et (etage)gulv af træ? Læg et stykke gulvbeklædning eller andet dæmpende materiale under.
Optræder der resonans med andre genstande i rummet eller i dele af airconditioneren?

Tip:
Sæt ventilatorhastigheden i en anden stilling.




Spørgsmål 5:
Min mobile airconditioner har allerede været tændt i lang tid, men værelsestemperaturen falder ikke nok. Hvad skyldes det?

Svar:
Den mængde luft, der blæses ud (ved P80 / P100 / P120) skal også suges ind. Denne lufts temperatur er af meget stor betydning: Luk vinduerne godt / tæt åbningerne og sørg for, at denne luft om muligt suges ind fra et køligere værelse (gang / hall osv.) ved siden af.
Sørg for at så mange varmekilder (belysning, elektrisk apparatur, pc’er, kopiapparater osv.) som muligt er slukket.
Undgå stråler fra sollys i det rum, der skal afkøles.
Mobile airconditioners med luftudledningsslange giver lokal afkøling i et rum.
Er enheden velegnet til – under de givne omstændigheder – at sænke temperaturen som ønsket? (se også ’Zibro Clima kapacitetsvalgstabel’.

Tip:
Sæt airconditioneren til tidligere / lad den køre om natten (temperaturen for vægge, møbler osv. kan dermed nedsættes, og dette bidrager til øget komfort i dagtimerne).




Spørgsmål 6:
Kan jeg f.eks. lade apparatet køre 2 timer i børneværelset og derefter sætte det ind i forældrenes soveværelse?

Svar:
Dette har en begrænset effekt, men ved at affugte får man alligevel et noget bedre klima.




Spørgsmål 7:
Min fjernbetjening virker ikke. Hvordan kan det være?

Svar:
Muligvis skal batterierne udskiftes.
Muligvis står apparatet i sollyset, eller det bliver opvarmet lokalt på anden måde, således at signalet fra fjernbetjeningen forstyrres.



Spørgsmål 8:
Hvor lang tid tager det at afkøle et rum?

Svar:
Dette er helt afhængigt af, hvad dette rum indeholder, byggematerialet, varmebelastningen osv. Svarene på dette spørgsmål er forskellige fra rum til rum og fra situation til situation.

NB.
Tag højde for den energi, der er i byggematerialet og møblerne osv. og betragt køleprocessen som en slags tovtrækkeri mellem varmetilførsel og kuldeudledning.
Tip: Jo før du sætter airconditioneren til, jo bedre. Det er nemmere at vedligeholde temperaturen end at få temperaturen i værelset til at falde.
Du får ekstra komfort i dagtimerne, hvis du lader apparatet køre om natten og dermed sænker temperaturen på vægge, møbler osv. I dagtimerne optager disse nemlig energien, inden den afgives til luften.




Spørgsmål 9:
Apparatets kuldeydelse er 2,9 kW. Giver dette ikke et stort strømforbrug?

Svar:
Et apparat med en kuldeydelse på 2,9 kW har et strømforbrug på kun 1,2 kW.

Bemærk:
Kuldeydelsen er ikke det samme som den tilførte elektriske effekt.




Spørgsmål 10:
Hvis slangen fra en mobil airconditioner skal hænge ud ad vinduet, så kommer al varmen alligevel ind igen?

Svar:
Det passer. Derfor bør du sørge for, at tilstrømningen af luft gennem vinduesåbningen er så lille som mulig. Til det formål kan du bl.a. bruge de medfølgende skumgummidele.




Spørgsmål 11:
Hvad er forskellen mellem en mobil airconditioner, en mobil split-enhed og en fast split-enhed?

Svar:
En mobil airconditioner udleder varmen i den udblæste luft (gennem slangen), en mobil split-enhed og en split-enhed fører vha. kølemiddel varmen ud til yderenheden, hvor den afgives til luften udenfor. Med en mobil airconditioner er det nødvendigt, at der strømmer luft ind i rummet via en udledningsslange. Derfor kan en mobil split-enhed og en split-enhed være mere effektive mht. varmeudledning end en mobil airconditioner med en udledningsslange.




Spørgsmål 12:
Hvad er den maksimale højdeforskel mellem inder- og yderenhed på PX 150?

Svar:
Yderenheden må højst monteres 1,5 meter højere oppe end inderenheden.




Spørgsmål 13:
Kan luftslangen på den mobile airconditioner forlænges?

Svar:
Nej, luftudledningsslangen må aldrig forlænges. Jo kortere slangen er, jo bedre. Der må heller ikke være skarpe knæk på slangen.




Spørgsmål 14:
Airconditioneren lækker vand, hvad skyldes det?


Svar:
Er stoppet på beholderen bag på enheden rigtigt monteret (gummistop + skruekapsel)?
Er luftslangen anvendt forkert (forlænget, skarpe knæk på den osv.)? I så fald kan der dannes kondensvand.
Har enheden fungeret for kort tid siden, og er den derefter blevet flyttet, eller er den ikke anbragt vandret? Så kan kondensvandet løbe over i opsamlingsbakken og derefter løbe langs kassens indvendige side og ud af enheden.

PX 150: Er forbindelsen fra vandudledningsslangen til inderenheden i orden, eller er vandudledningsstedet på yderenheden blokeret?




Spørgsmål 15:
Apparatet køler slet ikke mere. Hvad skyldes det?

Svar:
Står enheden på køle-funktion (i stedet for på ‘auto’-funktion eller ventilations-funktion)?
Er timeren sat til?

NB.
På en velfungerende mobil airconditioner er temperaturen lige ved udgangen (airconditionerens forside) ca. 10ºC lavere end ved indgangen (airconditionerens bagside).




Spørgsmål 16:
Apparatet virker ikke mere. Hvad skyldes det?

Svar:
Er strømforsyningen i orden? Er vandbeholderen fuld? Er (sleep)timer-funktionen sat til?




Spørgsmål 17:
Hvor tit skal filteret renses?

Svar:
Filteret skal renses afhængigt af omstændighederne (ved normal brug ca. 1 gang om ugen). Dette kan gøres i håndvarmt vand uden rengørings- eller rensemidler.

I givet fald:
Et aktivt kulfilter må ikke gøres rent i vand. Støv kan fjernes med en støvsuger.




Spørgsmål 18:
Kan jeg også bruge min airconditioner som affugter?

Svar:
Når air conditioneren er i brug trækkes fugten ud af luften. Denne fordamper og føres ud gennem luftslangen (P80 / P100 / P120) eller den føres direkte ud ved hjælp af en pumpe (PX 150).
Du kan også bruge P80, P100 en P120 som affugter, når luftslangen ikke er tilsluttet. Så skal skruekapslen og gummistoppet bag på enheden tages af. Vandet skal opsamles i den medfølgende beholder (pas på, at den ikke løber over; apparatet kører permanent) eller ved hjælp af den medfølgende slange tilsluttes et permanent afløb.




Spørgsmål 19:
Når jeg bruger min airconditioner, må jeg med jævne mellemrum tømme beholderen. Hvad skyldes det?

Svar:
Under ekstreme forhold kan det forekomme, at det ikke er al den fugt, som er trukket ud af luften, der kan føres bort. Denne luft kommer ind i apparatets indvendige vandbeholder, som så efter nogen tid skal tømmes. Hvis dette problem imidlertid opstår under normale omstændigheder, kan det også tyde på, at der er en defekt i apparatet.